Der findes ikke mange personer, der synes, at det at opleve smerter er særlig fedt. Det er der sådan set ikke noget underligt i. Smerte er en funktion, som skal give ubehag og på den måde lære os, at det, der udløste smerten, bør undgås. Det er faktisk drøn smart, da vi på den måde bliver beskyttet mod farlige situationer.
De fleste af os har lært, at det at opleve smerter må betyde, at der er en skade et sted i kroppen - og det behøver heller ikke være forkert. For i mange tilfælde vil en skade medføre smerter. Det ser vi fx, hvis vi falder og brækker armen, vrider om på anklen i en fodboldkamp, eller for den sags skyld får et sår på knæet. Her er der tale om reel vævsskade, og det vil ofte medføre smerter.
I ovenstående tilfælde har smerten den funktion, at de skal afholde os fra at belaste området, imens det heler op. Her er der igen tale om en rigtig smart beskyttelses-mekanisme.
Grundet den hyppige relation mellem smerter og skade så udvikler vi (helt naturligt) en logik, der siger, at skade altid må give smerter, og at der altid må være en skade som årsag til de smerter, vi mærker. Det er desværre ikke så simpelt.
Smerte uden skade
Det kan virke ulogisk, at vi oplever smerter, hvis ikke der er en skade som forklaring herpå. Her skal vi dog huske på, at smerte er en beskyttelsesmekaniske. Kroppen producerer kun smerte, hvis der er et behov for beskyttelse. Så hvis hjernen og kroppen vurderer, at vi befinder os i en farlig situation, så kan vi opleve smerte. Der behøver altså ikke at være en skade.
Der findes et fænomen, som hyppigt opstår om sommeren. Det er en kraftig smerte lige i midten af panden, måske lidt ned mod næsen. Fænomenet hedder brain freeze (hjernefrys på dansk). Det er den smerte, der opstår, når man spiser eller drikker noget meget koldt lidt for hurtigt. Man kan her opleve ret stærke smerter, men det er nok de færreste, der frygter, at isen eller den kolde drik har forårsaget en svær skade på hovedet eller hjernen. Her er der altså tale om smerte uden skade.
I 1995 skete der en ulykke på en engelsk byggeplads. Her trådte en håndværker på et 18 centimeter langt søm (se billede). Sømmet gik direkte op igennem hans sko, og han var i voldsomme smerter. Han blev hentet af en ambulance, og paramedicinerne forsøgte at lindre hans smerter med kraftig smertestillende medicin - det hjalp ham dog ikke, og han var stadig i store smerter. Da lægerne fik skoen af ham, så de, til deres store overraskelse, at sømmet var gået op igennem to tæer. Der var altså slet ikke sket nogen skade. Det var altså alene håndværkerens forståelse af, at der var sket skade, der gav ham hans smerter (1).
Skade uden smerte
En ting er, at vi kan opleve smerte uden skade, men det giver da ikke mening, at man kan have en skade, uden det gør ondt? Muligvis ikke - men det sker ganske ofte alligevel.
De fleste af os kender til det, at vi pludselig finder et blåt mærke, vi ikke aner, hvordan er kommet. Et blåt mærke er en blødning og derfor en skade. Dog har vi ikke lagt mærke til, at skaden skete, og oftest mærker vi først ømhed eller smerte, når vi har opdaget det blå mærke.
Mange har sikkert også oplevet, at man lige pludselig bløder fra fingeren, hvis man er i haven. Man oplever det ikke pga. smerten, men nærmere fordi man pludselig ser blodet løbe fra fingeren. Der er igen tale om en skade, dog uden smerte. Dette højst sandsynligt fordi, at vi ikke forbinder det med noget farligt.
Men hvad så med discus prolapser, slidgigt, seneoverrivninger, meniskskader mm? Det må da gøre ondt? Det kan det helt sikkert godt gøre, men vi ser også mange tilfælde, hvor det ikke gør ondt.
Der er lavet undersøgelser, hvor man har lavet knæ-, skulder- og lænderygscanninger på personer uden smerter (2, 3, 4). Disse undersøgelser viser, at mange af de tilstande, vi typisk giver skylden for smerter, ofte forekommer hos personer uden smerter.
H fandt man, at 38% have seneskader, 30% havde meniskskader, 62% havde bruskskader. Overordnet set fandt man, at 97% af alle de scannede knæ havde såkaldteH abnormaliteter.
For de smertefrie skuldre ser man lignende fund. 50% har artrose/slidgigt, 46% har skade på ledlæben, 65% har seneoverrivninger, mens hele 86% har abnormaliteter i skuldersenerne.
Ved scanning af de smertefrie lænderygge så man lignende tilstande. Denne undersøgelse var inddelt i alderstrin. Da forekomsten af rygsmerter topper i aldersgruppen for de 45-49-årige (5), har vi valgt at tage udgangspunkt i data for denne gruppe. Det vil altså sige data for samme aldersgruppen, bare uden smerter.
Her fandt man, at 33-36% havde en discus prolaps, 32% havde facetledsartrose (slidgigt), mens hele 68-86% havde discus degeneration. Discus degeneration har i mange år været udnævnt som den helt store synder, når det kommer til rygsmerter. Det er måske ikke helt rimeligt.
Man kan sidde tilbage med en tanke om, at de personer, der så lider af fx discus degeneration, er mere disponeret for rygsmerter i fremtiden. Denne hypotese er undersøgt, og det viser sig ikke at være tilfældet. Studiet har fulgt personer med konstateret discus degeneration over en 30-årig periode. Studiet kunne konkludere, at man ikke er i øget risiko for at udvikle rygsmerter eller blive sygemeldt, selvom man har fået konstateret discus degeneration (6).
Hvorfor har jeg så smerter?
Hvis du oplever at have smerter uden en forklarlig skade - dvs. uden at du har slået dig eller på anden vis har pådraget dig et traume, så kan det være gavnligt at vide, at mange faktorer kan spille ind i vores smerteoplevelse. Her kan det være rigtig behjælpeligt at konsultere en sundhedsprofessionel, der har viden herom. Det er egentlig ikke vigtigt, hvilken faggruppe det er - det vigtige er, at den sundhedsprofessionelle har en opdateret viden om smerter.
Hvis du vil læse mere om kompleksiteten og nuancerne bag smerte, så kan du læse mere her.
Vi håber, at du har fået noget ud af dette skriv.
Tak fordi at du læste med. :-)
Referencer
Dimsdale JE, Dantzer R. A biological substrate for somatoform disorders: importance of pathophysiology. Psychosom Med. 2007.
Horga LM et. al. Prevalence of abnormal findings in 230 knees of asymptomatic adults using 3.0 T MRI. Skeletal Radiol. 2020.
Brinjikji et. al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. 2015.
Lee et al. Shoulder MRI in asymptomatic elite volleyball athletes shows extensive pathology. Joint Disorders & Orthopaedic Sports Medicine 2020.
Wu A, March L, Zheng X, Huang J, Wang X, Zhao J, Blyth FM, Smith E, Buchbinder R, Hoy D. Global low back pain prevalence and years lived with disability from 1990 to 2017: estimates from the Global Burden of Disease Study 2017. Ann Transl Med. 2020.
Sääksjärvi S, Kerttula L, Luoma K, Paajanen H, Waris E. Disc Degeneration of Young Low Back Pain Patients: A Prospective 30-year Follow-up MRI Study. Spine (Phila Pa 1976). 2020.