Hvem er vi?

 

Hørsholm Fysioterapi & Rygcenter er en klinik beliggende i hjertet af Hørsholm. Vi sætter en ære i at levere kvalitets-behandling med rødder i den bedste og nyeste viden på området. 

Klinikken har eksisteret i mange år, og under det nuværende ejerskab har klinikken eksisteret i 8 år.

Hørsholm Fysioterapi & Rygcenter består af syv kompetente fysioterapeuter og en dygtig sekretær. Vi behandler alle lidelser relateret til bevægeapparatet. Vi har særlige kompetencer for behandling af rygsmerter og kroniske smerter.

pexels-sebastian-voortman-189349.jpg

Hos Hørsholm Fysioterapi & Rygcenter har vi stor erfaring med at hjælpe idrætsudøvere. Vi arbejder særligt sammen med Rungsted Seier Capital - byens professionelle ishockeyhold - hvor vi er tilknyttet som holdets fysioterapeuter. Derudover hjælper vi basketballspillere, badmintonspillere, fodboldspillere m.fl.

Klinikken har desuden flere fysioterapeuter med specialviden indenfor golffysioterapi og de skader og smerter, der kan opstå,

når man spiller golf. Vi har ligeledes kompetencer til at lave specialiseret golftræning.

 

I et forløb hos en af vores fysioterapeuter vil du opleve, at der bliver taget udgangspunkt i dig som person. Du skal derfor ikke forvente, at du bliver puttet i en kasse.

 

Alle forløb bliver individuelt tilpasset, så det passer til dine gener, dine præferencer og dit liv.

Holdtræning

Der er også mulighed for at gå til holdtræning - både hvis man har skavanker, men også hvis man blot ønsker højkvalitets-træning under supervision af en fysioterapeut. Vi udbyder blandt andet følgende hold:

  • Ryghold

  • GLAiD (Godt Liv med Artrose i Danmark) til knæ-, hofte- og rygsmerter.

  • Styrketræningshold

  • Mindfulnesshold

  • Yogahold

  • Neurologihold

  • Hold til vederlagsfri fysioterapi

  • Knæhold

  • Skulderhold

pexels-mikhail-nilov-7530009.jpg

Hos Hørsholm Fysioterapi & Rygcenter kan du forvente topkvalitetsbehandling af dine smerter. Læs eventuelt et udpluk af vores anbefalinger på forsiden.

Vi glæder os til et samarbejde med dig.

Skal vi hjælpe dig af med dine smerter?

 

Så tryk på knappen "book tid". Du kan også ringe på 45 86 94 00 eller skrive til post@horsholmfys.dk