Sportsskader

Sportsskader forekommer forskellige fra sportsgren til sportsgren. Sportsskader er ikke forskellige fra "almindelige" skader - derfor kan termen sportsskader være misvisende. Det der er væsentligt er, at målet med genoptræning efter skaden er tilbagevenden til en specifik sportsgren med specifikke fysiske krav. Her er det en god idé, at arbejde sammen med en fysioterapeut der forstår disse krav og kan hjælpe dig med dine sportsspecifikke målsætninger.

Sportskader.png

Hvad er en sportsskade?

Sportsskader kan være mange ting. Fælles for de forskellige skader er dog, at de sker i forbindelse med, at man dyrker sport. Man taler som udgangspunkt om to typer af skader:

  1. Overuse. Dette er tilstande hvor strukturer bliver overbelastet. Dette skyldes typisk, at de bliver belastet for ofte, for tungt og uden den rette restitution i forhold til hvad de er vant til.

  2. Overload. Dette er tilstande hvor der er tale om strukturel skade. Det kan fx være brækkede knogler, overrevne sener osv. Her vil der være tale om traumer af den ene eller den anden art, som overskrider de involverede strukturers tolerance.

De enkelte sportsskader kan blandt andet være:

  • Tennisalbue

  • Springerknæ

  • Meniskskade

  • Skinnebensbetændelse

  • Overrevet korsbånd

  • Skade på ledlæben

  • Forstuvet ankel

  • Stressfraktur (brækket knogle - typisk i foden)

Hos Hørsholm Fysioterapi & Rygcenter har vi særligt erfaring med sportsskader fra følgende sportsgrene:

  • Ishockey

  • Golf

  • Skader i forbindelse med fitnesstræning

  • Basketball

  • Fodbold

  • Badminton

  • Håndbold

Behandling af sportsskader hvor der er tale om overbelastning.

Ved overbelastningstilstande - det vil sige skader hvor der ikke er tale om ødelagte strukturer - vil man oftest justerer træningsmængden lidt ned i en kortere periode. Når smerterne begynder at aftage, vil man gradvist øge belastningen og arbejde hen imod, at udøveren kan modstå de krav, som sporten stiller. 

Et konkret eksempel kunne være et springerknæ - betændelse i knæskalssenen. Her vil man anbefale udøveren, at sætte aktiviteter der indeholder hop, landinger og hårde opbremsninger på pause. Når smerteniveauet daler og bliver acceptabelt, vil man typisk introducere tung styrketræning af forsiden af låret. Forskningen har nemlig vist, at springerknæ - og overbelastning af sener generelt - responderer rigtig godt på denne type træning. Der vil gradvist blive inkluderet træning med mere eksplosivitet som fx hop, retningsskift mm. Træningen fortsættes med progression frem mod udøverens sportsgren.

Behandling af sportsskader hvor der er tale om strukturskade.

Ved denne type skader taler man ofte om akutte sportsskader indledningsvis. Den akutte fase er typisk de første syv dage. 

Tidligere har man benyttet RICE-princippet (står for; hvile, is, kompression og elevation) for håndtering af akutte sportsskader. I dag har man ændret det til, at akutte skader behandles med PEACE & LOVE.

Når skaden opstår, behandles der med PEACE:

  • P - Protect: Beskyt den skadesramte kropsdel de første par dage. Det er dog tilladt at belaste området let, da det ser ud til at øge vævshelingen.

  • E- Elevate: Elevér området så det er over hjertehøjde. Dette gøres flere gange i løbet af dagen og er med til at sænke hævelsen.

  • A- Avoid anti-inflammatory: Undgå anti-inflammatorisk medicin (NSAID-præparater) som fx ipren. Inflammationen er gavnlig for ophelingen, hvorfor vi ikke ønsker at dæmpe denne. Derudover er NSAID-præparater sat i forbindelse med en række alvorlige bivirkninger.

  • C - Compression: Sørg for at komprimere det ramte område. Dette er med til at begrænse hævelsen.

  • E - Educate: Det anbefales, at man, hvis der er behov for det, søger råd og vejledning hos relevant sundhedspersonale. Dette måtte være sig en læge, fysioterapeut eller kiropraktor.

 

Efter de første 2-3 dage skal sportsskaden have LOVE:

  • L - Load: Her introduceres belastning. Dette er med til at styrke og hele de skadesramte strukturer, samt strukturerne omkring. Man bør som regel starte på et lavere niveau, end man trænede på inden skaden.

  • O - Optimism: Den psykiske komponent må ikke glemmes. Frygt og bekymringer har vist sig at kunne have betydning for genoptræningen. Det er vigtigt at huske, at smerten er en beskyttelsesmekanisme, og at vi oplever smerte længe før skaden opstår. Derfor vil smerte ifm. genoptræning meget sjældent betyde forværring af sportsskaden, men blot at din krop forsøger at passe på dig.

  • V - Vascularization: Pump blodet rundt! Jo hurtigere du kan introducere træning med høj puls, jo bedre. Træning med høj puls frigiver nemlig smertedæmpende hormoner. På den måde åbner man for kroppens eget "medicinskab".

  • E - Exercise: Træning forebygger fremtidige sportsskader. Træning er med til at øge styrken, mobiliteten og stabiliteten.

 

Det er velkendt, at is er en fast del af den akutte behandling af sportsskader. Behandling med is har ikke god forskningsmæssigt belæg bag sig, hvorfor det ikke indgår i de nyeste anbefalinger. Dog oplever mange, at is kan lindre smerterne, og her kan det selvfølgelig være brugbart for den enkelte.

Har du selv en sportsskade, eller kender du en der kunne have behov for hjælp til genoptræning? Så hjælper vi gerne med dit genoptræningsforløb. Hos Hørsholm Fysioterapi & Rygcenter får du altid genoptræning med afsæt i den nyeste forskning, så du kan vende tilbage til din sportsgren.

Kontakt klinikken på 45869400 eller skriv til post@horsholmfys.dk. Du kan også benytte vores online booking.