KRONISKE SMERTER

Hos Hørsholm Fysioterapi har vi flere behandlere med særlige kompetencer i behandling af kroniske smerter! Kroniske smerter rammer mange og rammer bredt. Læs med nedenfor for at få en forståelse for mekanismerne bag kroniske smerter.

Ifølge Sundhedsstyrelsen lider 1,3 millioner mennesker af kroniske smerter i Danmark. Det betyder, at der i sandhed er tale om en folkesygdom. Sammenholdt med fx hjertekarsygdomme, er der over dobbelt så mange personer der dagligt lever med kroniske smerter. 
Hos Hørsholm Fysioterapi & Rygcenter har vi valgt tage kampen op med kroniske smerter. Vi er flere behandlere der løbende videreuddanner os i behandling af kroniske smerter, samt konstant holder os opdateret på den nyeste forskning på området.

Hvad er smerte egentlig og hvorfor oplever vi det?

Mange ser smerte som noget negativt. Dette skyldes sandsynligvis, at smerte-oplevelsen er en ubehagelig oplevelse. Hvis vi zoomer lidt ud og ser på smertens funktion, så bør man se smerten i et mere positivt lys. Smerte fungerer nemlig som en beskyttelsesmekanisme!

Smerten har den funktion, at den skal advare os om potentiel fare for vævsskade eller beskytte os når vi har fået en regulær skade. Det er fx meget hensigtsmæssigt, at vi oplever smerte hvis vi kommer til at røre ved en varm kogeplade - dette bevirker, at vi ikke får en grim forbrænding. Det er ligeledes smart, at vi får ondt i benet, hvis det er brækket. På den måde afholder vi os fra at løbe en tur på et brækket ben.

Rene decartes.png

Tidligere har man forstået smerte, som det er illustreret på billedet; man får et farligt stimulus, dette aktiverer en smertenerve, som får "smerteklokke" til at ringe oppe i hjernen. På den måde havde man en forståelse af, at smerte blev skabt i kroppen og at det var et 1:1 forhold mellem skade og smerte. Dvs. jo større skade, jo mere smerte og omvendt. 
Det har sidenhen vist sig, at denne måde at forstå smerte er forsimplet og forkert.

Kroppen har ikke evnen til at producere smerte, men kan sende beskyttelsessignaler til hjernen. I hjernen foregår der en kompleks tolkning af disse signaler - det er resultatet af denne tolkning der afgør, om vi oplever smerte.

Det er dog vigtigt at understrege, at beskyttelsessignaler - eller nociception, som det hedder på fagsprog - hverken er nødvendigt, eller nok i sig selv, til at give smerter. Det beskrives nærmere længere nede.

Akutte versus kroniske smerter.

Akutte smerter kender de fleste til - vi har alle sammen prøvet det. Det kan fx være når vi kommer til at sparke lilletåen ind i et bordben og lignende. Det at smerten er akut siger ikke noget om alvorligheden - det er blot med til at definere hvor længe smerten har stået på. Ved akutte smerter taler man om, at smerterne har stået på under syv dage. 

Akutte smerter har en god sammenhæng med potentiel vævsskade eller reel vævsskade. Det vil altså sige, at den akutte smerte oftest indeholder de føromtalte beskyttelsessignaler.

Kroniske smerter er derimod en anden størrelse. Ved kroniske smerter forstås det, at smerterne har varet ved længere end normal helingstid. Mellem fagpersoner er der konsensus om, at der er tale om kroniske smerter, når de har stået på længere tid end seks måneder.

Modsat akutte smerter, så har kroniske smerter dårlig sammenhæng med vævsstrukturernes tilstand. Oftest er strukturerne i det smerteramte område helet og ikke skadet.

Vi oplever ofte, at mange har svært ved at forstå og acceptere, at der ikke ligger en strukturel forklaring bag deres smerter. Det kan vi egentlig godt forstå - vi er nemlig alle sammen opdraget i den såkaldte "apparatfejlsmodel". Det betyder, at når noget gør ondt, så må der være en fejl at finde - enten via scanninger, blodprøver, undersøgelser eller andet. Her er det vigtigt at huske på, at smerter altid produceres i hjernen, og at hjernen kan producere smerter, uanset om den får beskyttelses-signaler eller ej. 

Dette skyldes, at "smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse, der produceres af hjernen, når summen af alle tilgængelige oplysninger tyder på, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop." Dette citat stammer fra en af verdens førende smerterforskere Lorimer Moseley. Citatet anses for at være en af de mest præcise definitioner på smerte.

Den biopsykosociale smertemodel.

Den forsimplede smerteforståelse, som der er illustreret længere oppe, blev i 1977 afløst af den til dato mest anderkendte smertemodel. Denne smertemodel kaldes den biopsykosociale smertemodel. Denne model tager udgangspunkt i, at mange faktorer kan påvirke vores smerteoplevelse. 

Kopi af Skabelon (1).jpg
Kopi af Kopi af Ryg MR raske.jpg

Modellen tager udgangspunkt i, at der findes biologiske, psykiske og sociale faktorer der alle kan påvirke din smerteoplevelse.

De biologiske faktorer er kan fx være din genetik, dit immunforsvar, din søvnkvalitet og vævsskade. De psykiske faktorer kan være erfaringer fra tidligere skader, uhensigtsmæssige overbevisninger om hvad kroppen kan og må, samt selvværd og følelser. Der er også nogle sociale faktorer der kan spille ind - det kan fx være kultur og religion, det kan være din sociale omgangskreds. Det ses også ofte, at den smerteramtes familie beskytter den smerteramte mod aktiviteter og opgaver der belaster den smertefulde kropsdel. Der ligger selvfølgelig kun gode intentioner bag, men der kan være tale om, at familien gør den smerteramte en bjørnetjenste.

Den biopsykosociale smertemodel forklarer hvorfor vi som mennesker har forskellige smerteoplevelser ved det præcis samme stimulus og hvorfor vi reagerer forskelligt på smerte. Det gør vi af den simple forklaring, at vi er forskellige.

 

Forestil dig to tvillingepiger. Den ene er blevet opdraget som fars lille prinsesse med lyserøde kjoler og barbiedukker, mens den anden har gået til amerikansk fodbold og føler sig som en ”drengepige”. De falder begge to og slår sig på knæet, men kan du forestille dig hvordan de to piger ville reagere forskelligt?

Det samme gælder for dig. Du er et produkt af dine erfaringer, overbevisninger og visdom. Alt hvad du gennem dit liv har oplevet og lært er med til at gøre dig til dig. Og dermed også forme din smerteoplevelse.

Smerter er ikke lig med skade, og skade er ikke lig med smerte.

Det er muligt, at du sidder med en fornemmelse, at budskabet i ovenstående er, at du bare "bilder dig ind at du har ondt." Det kunne ikke være længere fra sandheden. Smerter er altid virkelige - uanset årsagen.

Måske tænker du, at du jo har været til en specialist, som scannede dig og gav dig en logisk forklaring på dine smerter? 

Det giver anledning til, at give lidt eksempler på situationer, hvor personer oplever smerte uden skade, og situationer, hvor personer er "skadet" uden at mærke smerter. 

Nedenfor ses en tabel over hvor hyppigt forskellige tilstande forekomme ved MR-scanning af lænderyggen, hos personer uden smerter.

Tabellen illustrerer tydeligt, at mange af de fund, som ofte får skyldes for smerterne, forekommer hyppigt hos personer der ikke har smerter. Man bør derfor være varsom med at give fund på en scanning der fulde ansvar for smerterne.

 

Ovenstående tabel bør dog ses i et positivt lys. For hvis man kan have ovenstående tilstande uden at have smerte, så må det betyde, at man ikke behøver at fjerne tilstandene for at blive smertefri.

Et eksempel på, at vi kan opleve strukturskade uden at opleve skade, kan fx være, at man pludselig opdager, at man har fået et blåt mærke. Dette til trods for, at man ingen idé har om hvordan det er kommet. Blå mærker er blødninger - disse kan kun opstå hvis noget væv er blevet skadet.

Der findes også talrige eksempler på, at man kan opleve kraftig smerte uden at være skadet. Et eksempel vi er særligt glade for, er en historie fra den virkelige verden, hvor en ansat på en byggeplads trådte på et søm, så han fik sømmet op gennem foden. Han var i stor smerte og blev hastigt kørt på skadestuen, hvor han kom forrest i køen.

 

På skadestuen fik han stærk smertestillende medicin, men lige lidt hjalp det. De trak sømmet ud og tog hans sko af, så de kunne vurdere skadens omfang. Til deres forbavselse havde sømmet ramt lige mellem hans tæer – sømmet havde med andre ord slet ikke ramt hans fod, der var ingen skade sket, men han oplevede store smerter.

Var hans smerte virkelig? Selvfølgelig var den det! Øjnene så et søm, der gik op igennem skoen og hjernen fortolkede hurtigt denne information til at være yderst kritisk og noget som han skulle handle på øjeblikkeligt. Derfor oplevede han stor smerte og søgte lynhurtigt professionel assistance - der var bare ikke nogen skade.

Et andet godt eksempel på smerte uden skade finder vi i løbet af sommermånederne. De fleste har prøvet, at spise en kold is lidt for hurtigt. Det kan give meget kraftige smerter i panden - også kaldes brain freeze. Tilstanden er heldigvis helt ufarligt - og det er nok de færreste der bliver urolige for, at den kolde is har givet dem en alvorlig hjerneskade.

Behandling af kroniske smerter.

Kroniske smerter er et stødt stigende problem på verdensplan. Det underbygger desværre, at mange af de tilgange der benyttes til behandling af kroniske smerter i dag, bliver ved med at fejle. Mange af disse tilgange tager ikke udgangspunkt i en opdateret smerteforståelse.

Hos Hørsholm Fysioterapi & Rygcenter har vi flere behandlere der forstår, at smerter er komplekse og at man ikke kan benytte one size fits all-tilgange. Vi ser dig som det menneske du er, både i forhold til dine fysiske udfordringer, dine erfaringer og den sociale kontekst du lever i. Alt dette bruger vi til, at give dig en meningsfyldt forklaring på dine smerte, samt lægge en plan for hvordan du kan få en hverdag der ikke er styret af dine smerter.

Kroniske smerter1.jpg

Har ovenstående givet dig en anden måde at anskue smerte på? Kunne du tænke dig at indgå i en af vores kompetente smertefysioterapeuter? Så kontakt klinikken på 45869400 eller post@horsholmfys.dk. Du kan også booke din tid via vores online booking.