Det overfølsomme alarmsystem

Vi ved i dag, at fænomenet smerte er komplekst - og væsentligt mere komplekst end de fleste går og tænker. Man forstår i dag smerte som en beskyttelses-mekanisme. Denne beskyttelsesmekanisme er svær at forklare og svær at forstå. Vi har derfor skrevet dette blogindlæg, der via en forsimplet metafor, kan give en forståelse for smertens funktion.

Når vi oplever smerter er det sjældent et tegn på, at vi bliver skadet. Oftest er det en advarsel om, at vi er ved at lave en handling, der kan føre til skade. Vi oplever nemlig smerte længe før vi bliver skadet. Som illustreret ovenfor, er der normalt masser af plads til aktivitet.


Når vi ikke har skader, eller af andre årsager har smerter, så vil nervesystemet - og kroppens alarmsystem - have normal følsomhed. Det vil sige, at vi får den rette mængde beskyttelse og derfor som udgangspunkt kun oplever smerte når vi er ved at overskride en vævsstrukturs belastningskapacitet - dvs. når vi er ved at lave skade på en struktur. Anderledes forholder det sig dog, hvis vi har fået en skade.


Når vi fx overskrider et ledbånds evne til at modstå belastning, så kan vi få en skade. Det kan både ske ved at vi falder og slår os, vrider rundt på anklen og lignende situationer. I en sådan situation, vil nervesystemet øge sin følsomhed.


I den akutte fase, dvs. lige efter skaden sker og op til 3 måneder efter skaden er sket, kan en del af den forøgede følsomhed tilskrives den inflammatoriske proces, der sker omkring den skadede struktur. En af virkninger bag inflammation er, at nervernes følsomhed i det skadesramte område forøges. Det har den effekt, at selv lette belastninger kan give smerter, hvilket får os til at aflaste skaden og give plads til helingen. Det er sådan set super smart.


Under normale omstændigheder aftager smerterne i takt med at den skadesramte struktur heler op. Herefter kan vi bruge den som normalt.


Nogen oplever desværre, at deres nervesystem bliver ved med at have øget følsomhed. Man taler her om, at kroppens alarmsystem er blevet overfølsomt. Det vil sige, at nervesystemet er i forhøjet alarmberedskab selvom der ikke er fare på færde. I den situation har vi pludselig ikke så meget plads til aktivitet, selvom vores strukturer egentlig godt kan tåle det. Vi oplever altså smerte længe inden vi nærmer os potentielt farlige belastninger.


I denne situation skyldes følsomheden ikke længere, at der er inflammation i området. Den skyldes i stedet, at hjernen, som står for at producere smerte, overfortolker på de signaler der bliver sendt fra den struktur, som tidligere var skadet.


Moderne smerteforskning har klarlagt, at mange faktorer kan bidrage til, at vi oplever overfølsomhed i nervesystemet og derved længerevarende smerter. Det kan fx være frygt for at bruge strukturen igen, bekymringer om fremtiden (bliver jeg nogensinde smertefri igen?), stress, social mistrivsel, dårlig søvn, overvægt, inaktivitet mm.


For langt de fleste, der har haft smerter længere end 3-6 måneder gælder det altså, at deres smerter ikke er et udtryk for, at de er skadet, men nærmere, at andre faktorer bliver ved med at holde kroppens alarmsystem overfølsomt.


Men hvad kan man så gøre ved det?


Ovenstående billede kan give et overblik over strategier man kan benytte, når man skal komme sine længerevarende smerter til livs.


Det er først og fremmest en god idé, at man i sin genoptræning fokuserer mere på hvad man gerne vil kunne igen, i stedet for at fokusere på sine smerter. Vi har fuld forståelse for, at det er nemmere sagt end gjort. Dog vil et fokus på et fastsat mål give mere mening til genoptræningsforløbet, end et smertefokus vil.


Når du har fastsat en mål, så læg en plan for hvordan du vil opnå det. Dette kan med fordel ske sammen med en sundhedsfaglig person, men kan også ske sammen med familie og venner.


Dette leder os til et andet vigtigt punkt. Sørg for at inddrage dine nærmeste i din proces. Fortæl dem hvad dit mål er og hvordan du vil opnå det. Det kan være rigtig rart at have støtte og forståelse fra sine nærmeste, når man er i gang med at arbejde sig ud af længerevarende smerter.


Sørg for at konsultere en sundhedsfaglig person, der kan hjælpe dig med at forstå dine smerter. Vælg altid en behandler, der arbejder efter en moderne smerteforståelse. En moderne smerteforståelse favner kompleksiteten i længerevarende smerter.


Det er en fordel at dyrke regelmæssig motion. Motion er den eneste "medicin", der ikke har nogle bivirkninger. Til gengæld er der så mange positiv effekter ved motion, at man kan holde et helt foredrag kun om dem. Vi ved fx, at motion frigiver hormoner med en kraftig smertestillende effekt. Det viser sig desuden, at det ikke er væsentligt hvilken motionsform du dyrker - derfor kan du vælge den motionsform du bedst kan lide.


Behandling af længerevarende smerter kan også suppleres medicinsk. Det kan ske ved at benytte smertestillende medicin. Ved involvering af smertestillende medicin bør man altid konsultere en læge. Vi vil dog gerne nævne, at opioid-præparater som fx dolol, tramadol og fentanyl har meget ringe effekt på længerevarende smerter. Faktisk ser det ud til, at opioider øger følsomheden i nervesystemet ved længere tids brug. Og da hele formålet med genoptræningen er at sænke følsomheden, giver det jo ikke rigtig mening. Derudover har opioder en lang række bivirkninger som fx afhængighed og død.


Nogen personer med længerevarende smerter finder det gavnligt, at bruge mindfullness eller meditation til behandling af et overfølsomt nervesystem. Rolige aktiviteter som disse har nemlig en evne til at aktivere det parasympatiske nervesystem - det er den del af nervesystemet der får os til at slappe af. Dette kan være med til at sænke beredskabet i vores alarmsystem.


Vi forstår godt, at det for mange kan virke overskueligt at gribe sådan en proces an på egen hånd. Derfor vil vi selvfølgelig rigtig gerne bidrage med den nødvendige hjælp. For nogen er det nok med en vejledende konsultation - for andre er der behov for et forløb, hvor man fx ses en gang om ugen i en periode.


Uanset hvad dit behov er, så vil vi meget gerne hjælpe dig med at opnå dine mål.



25 visninger