Hvad handler det om? Jagten på dippedutten handler om, at man i sundhedsvæsnet ofte leder efter en enkelt specifik årsag til smerter. Den specifikke årsag kalder vi for dippedutten. En dippedut skal forstås som fx en discus prolabs, en brækket knogle eller slidgigt i et led. Det vil sige en fysisk forklaring, som vi kan scanne eller på anden måde undersøge os til.
I det danske samfund, såvel som på globalt plan, hersker der en forståelse af, at smerte er lig med skade. Og da dette heller ikke nødvendigvis er forkert, så forstår vi godt hvorfor de fleste mennesker sætte lighedstegn mellem de to ting.
Problemet ved den forståelse er, at den er unuanceret og ofte forkert.
Skade er ikke altid lige med smerter og smerter er ikke altid lig med skade. Du vil kunne læse konkrete eksempler på situationer, hvor skade ikke er lige med skader og omvendt.
Hvordan jagter man dippedutten?
Når man leder efter årsagen til smerter - altså dippedutten - så sker der ofte ved, at man konsulterer en læge, fysioterapeut, kiropraktor eller anden relevant sundhedsperson. I de fleste tilfælde vil sundhedspersonen forsøge at finde en fysisk forklaring på smerterne. Jagten på dippedutten kan blandt andet ske igennem fysisk undersøgelse, test, blodprøver, scanninger mm.
Ved akutte smerter, eller ved specifikke og sjældne sygdomme, kan disse undersøgelser være givende og bidrage med konkret information, der forklarer smerterne. Det drejer sig fx om brud på knogler, kræft eller sjældne autoimmune sygdomme som leddegigt m.fl.
Ved kroniske smerter - smerter med en varighed over 6 måneder - ved vi i dag, at sammenhængen mellem skade og smerte er meget dårlig. Den er faktisk så dårligt, at man ikke bør lede efter en specifik fysisk forklaring på smerterne. Til trods for denne viden, og det faktum, at denne viden har været tilgængelig i mange år, så vil man ofte møde et sundhedssystem, hvor man fortsat jagter dippedutten.
Når jagten på dippedutten fortsættes, selvom smerterne har varet længere end seks måneder, så ser vi oftest to scenarier:
Dippedutten identificeres - fx findes en discus prolabs på MR-scanning og denne fjernes af en kirurg. Til trods for operationen, så vågner personen op med de samme rygsmerter. Typisk reagerer personen med afmagt og frustration - for hvorfor har han/hun stadig smerter, når nu årsagen til smerterne er fjernet?
Ingen undersøgelser kan forklare smerterne. Hverken MR-scanning, blodprøver eller andet kan givet et brugbart svar. Resultatet bliver, at den smerteramte sidder tilbage med en bekymring omkring hvorfor han/hun oplever smerter. Nogen tænker sågar, om det er noget de bilder sig ind. Lad os slå fast; man kan ikke bilde sig ind, at man har smerter. Smerter er altid virkelige!
Jagten på dippedutten er uhensigtsmæssig
Som skrevet ovenfor, så ved vi i dag, at de færreste smerter relaterer sig til vævsskade. Fx ved vi, at 90-95% af alle rygsmerter ikke har en specifik årsag (1). Det vil sige, at man ikke kan scanne sig til en struktur i ryggen, der giver smerterne. Det betyder dog ikke, at der ikke er en grund til smerterne, men nærmere, at det er mere komplekst end én simpel fysisk forklaring.
Der findes også talrige undersøgelser der viser, at tilstande som discus prolabser, slidgigt, forskubbede hvirvler i ryggen, revner i discus skiven, revner i menisken, skader på ledlæben, overrevne sener mm. også findes i personer uden smerter (2, 3, 4).
Ovenstående er konkrete videnskabelige beviser på, at der kan være såkaldte "skader" til stede uden at der er smerter. Der findes også eksempler på, at man kan opleve smerte uden at der er skade. Der findes et eksempel, hvor en engelsk håndværker træder på et søm på en byggeplads. Sømmet går hele vejen igennem skoen. Manden oplever store smerter, og på vej til skadestuen får han stærk smertestillende, men lige lidt hjælper det. På skadestuen skynder man sig at få taget skoen af manden. Til alles overraskelse ser de, at sømmen er gået op mellem to tæer. Der var altså ikke sket nogen skade.
Var mandens smerte så ikke virkelig? Jo bestemt. Smerten var bare ikke drevet af strukturskade. Den var nok nærmere drevet faktorer som overbevisningen om, at sømmet var gået igennem hans fod, bekymringer om hvor vidt han nu kunne arbejde, bekymringer om hvilken indflydelse det kunne have på hans økonomi m. fl. Alt dette kan forstærke smerteoplevelsen.
Et andet og mere uskyldigt eksempel på smerte uden skade skal findes i dagligdagen. De fleste har nok oplevet, at få ondt i maven når de er meget sultne. Det er dog de færreste der ringer til lægen for at få scannet deres mave af den grund. Her ved vi godt, at årsagen til smerten givetvis er, at vi er sultne.
Endnu et eksempel på at opleve smerte uden skade, er et fænomen vi ofte ser om sommeren - nemlig, at vi får en stærk smerte i panden i forbindelse med, at vi spiser eller drikker noget meget koldt. Fænomenet kaldes brain freeze (på dansk hjernefrys). Igen vil de færreste mennesker frygte, at de er blevet ofre for at akut tilfælde af svær hoved- eller hjerneskade.
Det er altså altså ganske normalt, at vi oplever smerte i andre kropsdele uden at kropsdelen er skadet.
At der ikke foreligger én fysisk forklaring på hvorfor man har smerter betyder ikke, at der ikke er en forklaring. Forklaringen er bare mere kompleks og nuanceret.
En moderne smerteforståelse tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model. Med udgangspunkt i denne model forstås smerter som multifaktorielle. Det vil sige, at der er flere bidragsydere til smerteoplevelsen. Disse bidragsydere kan have en biologisk, psykisk eller social karakter. Det kan fx være stress, bekymringer, kultur, social trivsel, medicin, vævstilstand, genetik og mange andre ting. Det er vigtigt at forstå, at det ikke kun er én af disse faktorer, der er årsagen til smerter. Det er en komplekst samspil mellem flere faktorer.
Nogle faktorer er svære at gøre noget ved, mens vi lettere kan modulere på andre. Fx kan vi som regel godt optimere på vores søvn, vi kan opdatere vores viden så vi bliver mindre bekymrede og vi kan i mange tilfælde også reducere stress. Vores sociale trivsel eller økonomiske bekymringer kan straks være sværere at lave om på. Dog kan det give noget ro at vide, at smerten i højere grad er relateret til andre faktorer end vævsskade. Viden om smerter kan i sig selv reducere smerter.
Så hvis du har haft smerter i mere end seks måneder, og den eneste strategi der har været forsøgt indtil nu er, at finde dippedutten, der er årsag til dine smerter. Så bør du måske overveje at forsøge en anden metode.
Du kan starte med at kigge på nogle generelle markører for mental og fysisk sundhed.
Er du regelmæssigt fysisk aktiv?
Får du nok søvn (7-9 timer)?
Er du stresset?
Har du konkurrerende sygdomme (sukkersyge, forhøjet blodtryk mm.)?
Har dine smerter stor indflydelse på aktiviteter du sætter pris på?
Begrænser dine smerter din arbejdsevne væsentligt?
Er du bekymret for fremtiden?
Er du ked af arbejdspladsens arbejdsmiljø?
Er du bange for at gøre ondt værre, hvis du belaster din smertefulde kropsdel?
Ovenstående er faktorer, der alle kan fungere som bidragsydere til smerte.
Hvis du ikke selv har held med at komme af med dine smerters, så kan det være en god idé at konsultere en sundhedsperson med en opdateret forståelse for smerter.
Hos Hørsholm Fysioterapi & Rygcenter holder vi os løbende opdateret på den nyeste viden om smerter og rehabilitering. Du er derfor sikret, at din fysioterapeut altid arbejder efter den bedste viden der er tilgængelig.
Vi har desuden flere behandlere med særlige kompetencer indenfor behandling af personer med kroniske smerter.
Læs mere om vores forskellige behandlere her.
Referencer
Amanda M Hall et. al. Do not routinely offer imaging for uncomplicated low back pain. 2021.
Horga LM et. al. Prevalence of abnormal findings in 230 knees of asymptomatic adults using 3.0 T MRI. 2020.
Brinjikji et. al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. 2015.
Lee et al. Shoulder MRI in asymptomatic elite volleyball athletes shows extensive pathology. 2020.