top of page

Faktorer der påvirker smerte

For de fleste med smerter, er det en kæmpe frustration, når smerten pludseligt bliver værre uden nogen god forklaring. Det giver følelsen af manglende kontrol og magtløshed. Desværre er der en tendens til, at vi får tunnelsyn, når vi leder efter årsager til, hvorfor vi har fået flere smerter.

Smerte kombineret med manglende kontrol og magtløshed er en meget dårlig cocktail.


Men hvad nu hvis det skyldes, at man leder det forkerte sted?

Vi oplever hyppigt, at de fleste leder efter en fysisk forklaring på, hvorfor deres smerte er blevet værre. Det giver jo egentlig også logisk god mening. Fx hører vi tit ting som:


"Jeg har jo slet ikke lavet noget, så hvorfor får jeg så, så ondt?"


Denne tankegang kommer sig af en umoderne forståelse for smerte - samt de faktorer der kan have indflydelse på smerter.


Vi ved i dag, at smerte er meget mere komplekse end en forkert bevægelse, dårlig holdning mm.


Som illustreret på billedet, så kan søvn, frygt, bekymringer, stress, dårlig kost mm. ligeså vel være årsagen til, at du oplever en opblussen i dine smerter. Derfor anbefaler vi, at du altid undersøger alle de potentielle faktorer, der kunne være i spil.


Omvendt kan du også forsøge en tilføje yderligere til din genoptræning/behandling. Ofte består behandling og genoptræning udelukkende af fysiske komponenter - uanset om det er træning, massage, operation eller noget andet.


Du vil højst sandsynligt give dig selv væsentligt bedre forudsætninger, hvis du også optimerer på fx søvn, stress, kost - hvis du holder en positiv og optimistisk indstilling og fortsat tillader dig selv at deltage i aktiviteter, hvor du har det godt og sjovt. Det kan godt være, at du ikke kan deltage som normalt, men måske kan der justeres på aktiviteten, så du alligevel kan være med.


For de fleste udgør arbejdet en stor del hverdagen. Derfor kan det også give mening at se på, om der er ting her, der kan bedres. Dette kan både være de fysiske rammer, men absolut også de rammer, der påvirker dig mentalt og ift. stress, forventninger mm.


Vil du læse mere om smerter, så klik her. Hvis du vil have hjælp med at finde dine forværrende og potentielt lindrende faktorer, så book en tid her.


Tak fordi du læst med. 😊


201 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page